Hyrdebrev fra Nordiske Bispekonference

Pave Frans udråbte den 21. november 2014 et år for det gudviede liv i Kirken. Det begyndte den 21. november 2014 og slutter den 2. februar 2016. Vi, de nordiske biskopper, Ønsker at benytte denne anledning til at henvende os til vore brødre og søstre i vore bispedømmer og især dem, der på den ene eller anden måde interesserer sig for det gudviede liv i dets forskellige former, til at sige noget om det gudsviede livs plads og rolle i Den katolske Kirke. Men vi føler også et ansvar for at bringe det videre til vore katolske trosfæller da det desværre er et faktum, at tilstedeværelsen og forståelsen samt interessen for det gudviede liv synes faldende blandt katolikkerne: flere af vore ordener er ikke længere reprresenteret i vore lande eller står foran at skulle lukke deres kommuniteter fordi de mangler unge novicer. Men en ting er sikker: Det gudviede liv har altid en plads i Kirken. Men det trives kun hvor der findes en ægte tro. Derfor vil vi gerne indbyde alle til at reflektere over det gudviede livs rolle i Kirken. 

Selv om det gudviede liv i dets nuværende form ikke går tilbage til Kirkens begyndelse og ikke er en del af Den hierarkiske Kirke, hører den urokkeligt sammen med Kirkens liv og hellighed (jf. Lumen Gentium nr. 44). Når vi bruger ordet "kald" om kaldet til det gudviede liv betyder det, at Gud står bag kaldet til det gudviede liv. Det er derfor ikke noget Kirken har opfundet i historiens løb som svar på bestemte problemer. 

Kirkeretten definerer det gudviede liv på følgende måde: "Det gudviede Liv er gennem bekendelsen af de evangeliske råd en stabil livsform gennem hvilken den troende, ved at følge Kristus endnu tættere under Helligåndens vejledning, er helt dedikeret til Gud, der elskes mest af alt, som ved at være viet på en ny og særlig måde til Hans ære, til opbygning af Kirken og verdens frelse, må stræbe efter nådens fuldkommengørelse i Gudsrigets tjeneste og, ved at være gjort til et lysende tegn i Kirken, forkynder den himmelske herlighed" (CIC kanon 573 § 1). 

Hent resten her.