Sankt Andreas er kirkens skytshelgen.

Sankt Andreas er kirkens skytshelgen.

Kirkens historie

Dengang og nu

I dag ligger den katolske Sankt Andreas Kirke og putter sig på en stille villavej i et pænt villakvarter i Ordrup nord for København. Men da kirken stod færdig i 1873 lå den i meget landlige omgivelser, omgivet af åbne marker og synlig på lang afstand, fordi den ligger på en bakketop. Det var ikke fordi, der var mange katolikker i omegnen, at Danmarks tredje katolske kirke efter reformationen blev opført (de to andre er Sankt Knud i Fredericia og Sankt Ansgar i København). Kirken var nemlig ikke en sognekirke, men en skolekirke tilknyttet en katolsk drengeskole: Sankt Andreas Kollegiet, som var en kostskole ledet af tyske jesuitter.

Sankt Andreas Kollegiet. Kilde: www,danskebilleder.dk.

Polly Berling

Når der i 1873 kom til at ligge en katolsk skole med egen kirke netop i Ordrup, skyldes det to mennesker: Den ene var skolens og kirkens bygherre, Polly Berling (1825-95), enke efter bogtrykkeren Carl Berling (1812-71) og dermed ejer af Berlingske Tidende. Den anden var lederen af den katolske Kirke i Danmark, præfekt Hermann Grüder (1828-83). Polly Berling var i 1869 konverteret til den katolske Kirke og ønskede at gøre noget for sin nye tro. Efter sin mands død i 1871 kunne hun disponere frit over formuen og den jord, der hørte til landstedet Ordrupshøj, som Berling havde købt i 1863. Oprindelig havde hun tænkt sig et børnehjem ledet af Sankt Joseph-søstre, men præfekt Grüder fik hende overtalt til, at der var mere brug for en drengeskole ledet af jesuitter, så der ad den vej kunne skabes en katolsk elite af veluddannede danske katolske præster og lægfolk. De tyske jesuitter var ikke på forhånd indstillet på at oprette en skole i Danmark, men da de netop på samme tid (1872) blev forvist fra Tyskland og måtte lukke alle deres skoler dér, var Polly Berlings skole på Ordrupshøjs jorde et tilbud, de ikke kunne afslå.

Billede på tabernaklet i Sankt Andreas Kirke.

Selve kirken blev i ét og alt, som Polly Berling ønskede den, for hun betalte både kirken og udsmykningen. Den blev indviet i 1873 på hendes konversionsdag (25. maj). Den hed Sankt Andreas Kirke, fordi hun under sine ophold i Rom havde haft særlig tilknytning til kirken San Andrea delle Fratte. Kirkens Maria-alter blev udstyret med en kopi af et berømt Maria-billede fra netop San Andrea delle Fratte (med tilknytning til en af 1800-tallets mest berømte konversionshistorier: den jødiske dandy og rigmandssøn Alphonse Ratisbonnes pludselige omvendelse til den katolske tro ved en Maria-vision). Og altertavlen på højalteret forestillede Maria Magdalene, som var Polly Berlings yndlingshelgen. Da kirken i 1879 blev malet, var det også i en farverig, italiensk inspireret stil. Det eneste med direkte dansk reference var nogle medaljoner med danske helgener i loftet og prædikestolens relieffer med scener fra Sankt Ansgars liv (1886).

Sankt Andreas Kollegiet

De første mange år var Sankt Andreas Kollegiet en ret lille skole med omkring 40 elever. Heraf var en kun en del danske, og der var også ikke-katolske elever. Da området omkring 1900 forvandlede sig til en forstad, voksede elevtallet til over 200, og skolen fik både en dansk og en tysk afdeling såvel som en afdeling for kostelever og dagelever. Skolen havde et godt ry, et rigt kulturliv med og udviklede sig løbende, men lukkede alligevel i 1920. Det skyldtes Første Verdenskrig (1914-18). Ved krigsudbruddet i august 1914 blev de tyske lærere (jesuitter) indkaldt, og de tyske kostelever blev væk. Efter krigen bortfaldt den anti-kirkelige lovgivning i Tyskland, og jesuitterne kunne vende tilbage og genåbne de skoler, der var blevet lukket i 1872. I den situation ønskede de ikke længere at føre Sankt Andreas Kollegiet videre. Skolens gamle elever holdt imidlertid sammen i Sct. Andreas Kollegianersamfund (SAK), opsatte mindeplader på kirken over gamle lærere og jævnligt mødtes til ind i 1980'erne.

Et forstadssogn vokser frem

Den byudvikling, der skabte elevgrundlaget for Sankt Andreas Kollegiet, skabte også en lokal katolsk menighed, og i 1913 blev Sankt Andreas Kirke en rigtig sognekirke. Miljøet omkring skolen og kirken var meget levende og fik stor betydning, fordi det samlede store dele af den danske katolske kulturelite. Den bestod selvfølgelig de tyske og danske jesuitter ved kollegiet, hvoraf flere gjorde sig gældende i offentligheden som kulturpersonligheder eller debattører. Men også og ikke mindst af lægfolk som digteren og konvertitten Johannes Jørgensen, salmedigteren og skolemanden Halfdan Kejser og forfatteren og redaktøren Niels Hansen. De første mange år var det gamle lærere fra kollegiet, der var sognepræster, og indtil 1953 var de alle jesuitter. Sankt Andreas relikvieskrinet (1928 af Birgitte West) og døbefontens låg (1926) stammer fra denne periode.

Glasmosaik med Jomfru Maria i Sankt Andreas Kirke.

Anden Verdenskrig fik alvorlige følger for kirken. Spærretiden lagde en voldsom dæmper på sognelivet, sognepræsten fik dårlige nerver, og af økonomiske grunde solgte man i 1940 størstedelen af skolebygningerne fra.

De blev indrettet til elektronikfabrik, og da ejeren var nazist, leverede han gerne komponenter til tyskernes V2-bomber. Fabrikken blev derfor sprængt i luften 2. januar 1945 af BOPA (de kommunistiske frihedskæmpere). Eksplosionen smadrede ruderne i flere hundrede meters omkreds og beskadigede kirkens kor. Ved den lejlighed blev også kirkens ruder og glasmalerier ødelagt. I forbindelse med en renovering efter krigen blev der udsmykningen nænsomt forenklet, og der blev ryddet lidt ud i inventaret.

Dominikanerne

I 1953 var der vagtskifte i Sankt Andreas Kirke. Efter tre menneskealdre med tyske jesuitter overtog franske dominikanere sognet. Det var led i en intern katolsk rokade i bispedømmet, men også et forsøg fra biskop Th. Suhrs side på at skabe fornyelse, for franske dominikanere var noget af det mest moderne og dynamiske, man kunne tænke sig. Til start var de også en stor succes. Folk flokkedes til kirken, og i 1958 lavede dominikanerne kirkerummet totalt om. De farverige vægge og lofter blev kalket helt hvide. Næsten alt det gamle inventar blev kasseret (brændt!), og kirkerummet blev sparsomt udsmykket med moderne kirkekunst. De to store, farvestrålende glasmosaikker i kirkens korsarme (Jomfru Maria med jesusbarnet mod syd og Sankt Dominikus mod nord) stammer fra denne tid (1960 og 1962) og er lavet af billedkunstneren Holger Dall, der også lavede en nu fjernet korsvej i små emaljeplader.

I slutningen af 1960'erne blev dominikanerne imidlertid hårdt ramt af den uro og identitetskrise, som på den tid greb store dele af den katolske Kirke – og den vestlige verden i det hele taget. I løbet af få år smuldrede kommunitetet, og i 1976 var der kun to dominikanere tilbage. Da den ene døde af et slagtilfælde langfredag 1976, var dominikanernes æra forbi, og den almindelige verdensgejstlighed måtte overtage sognet, først generalvikar Lars Messerschmidt, siden biskop Czeslaw Kozon og pater Allen Courteau OMI og nu pastor Fabrizio Milazzo.

Renovering og fusion

Koret i Sankt Andreas Kirke efter renoveringen.

Ligesom det var byudviklingen og folketallet, der i 1913 skabte Sankt Andreas menighed, på samme måde kan man sige, at det var sogneudviklingen og befolkningsudviklingen, der i 2008 førte til, at Sankt Andreas menighed blev fusioneret med Sankt Thérèse menighed (Hellerup) og reduceret til annexkirke.

Store dele af Sankt Andreas menigheds tidligere opland var gennem årene blevet skåret bort ved oprettelsen af katolske menigheder i Hellerup (Sankt Thérèse), Lyngby (Sankt Knud Lavard) og Hørsholm (Sankt Hans, nedlagt 2013). Desuden gjorde ejendomsprisernes himmelflugt i det såkaldte whiskey-bælte det stort set umuligt for katolske børnefamilier at blive boende eller bosætte sig i sognet. Danske katolikker har nemlig alle dage ikke hørt til de mest velhavende.

Af historiske grunde blev kirken imidlertid ikke lukket, men tværtimod grundigt istandsat, først i det ydre (murværk, tag) og nogle år senere i det indre. Renoveringen af kirkens indre fandt sted i 2007-2008 og blev ledet af arkitekt Poul Neubert, der har speciale i restaurering af historiske bygninger. Som søn til et menighedsmedlem tilbød han at lede arbejdet vederlagsfrit. Kirkens nuværende udseende skyldes i høj grad hans indsigt og energi. Allerede i 1989 var kirkens indre blevet malet op på ny. Ved den lejlighed var nogle arkitektoniske detaljer blevet fremhævet med grå nuancer, men den valgte teknik (plasticmaling!) skulle vise sig katastrofal. Det var derfor nødvendigt at lave en total afrensning af vægge og loft. Mht. udsmykningen valgte man på Poul Neuberts anbefaling at genskabe størstedelen af den oprindelige udsmykning (1879) i let forenklet form. Farveholdningen er tilpasset kirkens nuværende lysforhold og den øvrige udsmykning, men de oprindelige teknikker og materialer er anvendt. I forbindelse med renoveringen blev Maria-alteret genskabt, da det viste sig, at ikke kun alterbilledet, men også tabernaklet var bevaret (billedet på den katolske kursusejendom Magleås, tabernaklet i privateje). En ny korsvej fra omkring 1900 blev fremskaffet via biskop Czeslaw Kozons tyske forbindelser, og et lille Sankt Andreas relikvie skænket af domkirken i Amalfi hviler nu bag pansergals i relikvieskrinet under alteret (fra 1928 af Birgitte West).

Formålet med renoveringen var således ikke at lave en historisk rekonstruktion, men at skabe en syntese af nyt og gammelt i respekt for kirkens oprindelige arkitektur og ånd. Det må siges at være lykkedes fuldt ud. Man valgte dog at lade gjordbuernes helgenmedaljoner stå afrensede, men uden ny opmaling. Det var nemlig ikke muligt at genskabe de oprindelige portrætter af apostle og helgener. Den opgave er op til kommende generationer.

Kilder

Sebastian Olden-Jørgensen: Sankt Andreas Kirke 1873-1998. Strejflys over livet i og omkring kirken i 125 år, Sankt Andreas Kirke, Ordrup 1998; Poul Neubert: " Restaureringen af Sct. Andreas kirke i Ordrup", Architectura, 31 (2009), s. 121-151.