Den hellige Therese af Lisieux

Skt. Thérèse ønskede højt at følge sin søster, Pauline som var indtrådt som nonne i Karmeliter-ordenen, men hun var som 14 årig for ung og blev afvist. Et kendetegn ved Skt. Thérèse var, til trods for at hun er kendt som Den lille Blomst, hendes beslutsomhed og stædighed, så efter afvisningen gik hun til den lokale biskop for at få hans tilladelse. Igen uden held. Hendes far og ældre søster, Celine indså at de ikke kunne tale Skt. Thérèse fra sin ide, hvorfor de alle tre drog på pilgrimsrejse til Rom for derigennem at få hende fra ideen. Her tog de gruelig fejl! Under en audiens med pave XXX brød hun alle protokoller og påbud, og bønfaldt paven om tilladelse til at blive optaget i Karmeliterordenen som 14 årig. Hun blev båret ud af to vagter fra Schweizergarden. Skt. Thérèse blev imidlertid optaget i ordenen kort tid efter, da pavens Generalvikar var blevet overbevist om hendes kald.

Skt. Thérèse forbliver igennem hele sit liv novice, selv efter at storesøsteren Pauline bliver udpeget til priorinde. Det var en tid med intern uro i klosteret, hvor flere var bange for at de tre søstre ville blive for dominerende. For at berolige gemytterne bad Pauline hende om at forblive novice, og dermed underlagt de øvrige nonner.

Skt. Thérèse levede og arbejdede bag klostrets mure i reflektion over, hvordan hun bedst kunne tjene Gud, da hun som novice og i karmeliterordenen ikke ville kunne udføre store, synlige helgensgerninger. Men i 1896 begyndte hun at hoste blod op. Hun nævnte ikke dette for nogen, men hendes sygdom blev åbenlys for alle et år senere, hvor hun var for syg til at kunne arbejde. Skt. Thérèse var fortvivlet over at skulle dø ung, og ikke efterlade sig et aftryk efter sin død, hvorfor Pauline bad hende om at nedfælde sine erindrer til eftertiden.

Skt. Thérèse døde af tuberkulose under store lidelser den 30. september 1897, kun 24 år gammel. Hun beskriver sine smerter som værende så stærke, at hvis hun ikke havde haft sin tro, ville hun uden tøven have taget sit eget liv.
Skt. Thérèse blev helgenkåret 1 1925. Skt. Thérèse viser ved sit eksempel at store individuelle præstationer ikke er vejen til hellighed - den kan nås af enhver som ved at lade sig lede, ved at gøre småting og varetage daglige pligter i fuldendt kærlighed til gud.

Fotograf: Frode Lundsten

Kirkens historie

Miss no single opportunity of making some small sacrifice, here by a smiling look, there by a kindly word; always doing the smallest right and doing it all for love.
— Thérèse de Lisieux

Opførelse og arkitektur

Uddrag fra "Sct. Therese Kirke, 14. december 1935-1995".

Assumptionssøstrene kom til Danmark i 1908. Efter at have haft et midlertidig hjem på Amalievej 16, Frederiksberg, og på Skt. Andreas Kollegiet i Ordrup, erhvervede Assumptionssøstrene i 1930 ejendommen “Rygaard” på Bernstorffsvej.

Den franske skole set fra vest med sydfløjen til højre og nordfløjen med Sankt Therese Kirke til venstre.  Fotografiet er taget i 1935 af ukendt fotograf. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Rygaarden, som den oprindeligt så ud. Hovedbygning findes endnu, men de to længer er blevet erstattet af hhv Sankt Therese Kirke (hovedbygningens højre side) og klasseværelser.

Fra den 13. august 1930 læstes daglig messe - kapellet blev foreløbig “indrettet i en lys, højloftet sal”. Men det skulle kun være midlertidigt. Nordisk Ugeblad (den tids Katolsk Orientering) meddelte i 1930: “Gaardens ene Længe er revet ned. Her vil den nye Pensionatsbygning rejse sig. I Løbet af et Aars Tid vil ogsaa den anden Længe forsvinde og blive erstattet af en Kirke”. Den nye pensionatsbygning blev ikke bygget som planlagt, da den sydlige længe blev først revet ned og erstattet af klasseværelser, gymnastiksal og skolekøkken i årene 1958-59.

Arkitekt Alfred Cock-Clausen holder tale i festsalen på Rygaards Skole ved rejsegildet for den nye polyglotafdeling. Foto taget den 16. september 1958. Kilde: www.danskebilleder.dk.

Kirkens opførelse

Kirken blev ikke bygget med det samme, og da søstrene den 12. oktober 1933 havde 25-års jubilæum for deres komme til Danmark, måtte det fejres i det lille kapel. Der taltes netop ved denne lejlighed om “det Kapel, som Søstrene saa længe har ønsket sig, og som ogsaa er haardt tiltrængt, for de har været nødt til om Søndagene at ty ind i Sakristiet under 11-Messen for at overlade Pladserne til Omegnens Katholikker, som indfinder sig i større og større Antal”. Det blev også røbet at “Dette Kapel skal være det første i Skandinavien, som indvies til den hellige Theresia af Jesusbarnet, og man haaber ved denne store, undergørende Helgenindes Forbøn, at tiden for Kapellets Paabegyndelse kan blive fremskudt”. (Nordisk Ugeblad, 1933,989)

Lidt over et år senere, den 3. januar 1935, kunne arbejdet på Sct. Therese Kirke påbegyndes med Alfred Cock-Clausen (1886-1983) som arkitekt. Biskop Josef Brems lagde grundstenen på 40-årsdagen for hans præstevielse, den 9. marts. Og den 14. december 1935 kunne kirken indvies af biskoppen. Indvielsen af kirken blev nævnt i såvel lokalavisen, Borgerbladet, som i de store københavneraviser, Dagens Nyheder og Berlingske Tidende. (De store dagblade omtalte kirkens navnehelgen som Sct. Therese af Les Yeux, men rettede den misforståelse til Sct. Therese af Lisieux i deres senere oplag).

Kirkerummet til den katolske kirke Sankt Therese, som ligger i nordbygningen til den franske skole på Rygaard. Kilde: Danskebilleder.dk. Foto taget i 1935.

P. Karl Harmer i festskriftet for Biskop Brems (København, 1945) fortæller: “Endnu i 1933 havde Søstrene ønsket sig et større Kapel. Men hvad de fik, var en Kirke, en stor og anselig Kirke, 35 m lang, 12 m bred og 10 m høj. En Kirke… med en Fylde af Lys, som strømmer gennem de 12 høje og smalle rektangulære Vinduer. Koret er hævet fem Trin over Kirkeskibet og har Kassetteloft i Modsætning til Skibets brune Bjælkeloft, der følger Tagets stumpvinklede Trekantsform. Baade Højaltret og Sidealtrene staar i Apsider med mørkerød Baggrund og med Kapper, der mest af alt minder om en stiliseret Muslingeskal. Der er rigelig Plads paa Orgelkoret, som strækker sig over Vaabenhuset og de to tilstødende Kapeller. Dets Træpulpitur er et ualmindeligt fint udskaaret Stykke. Facaden med Bernstorffsvej er holdt i de rene lige linjer, som er typiske for Kirken, og kunde virke nøgternt, om den ikke i 1936 havde faaet det store Relief over Portalen: Skt. Therese med Korset. Det er udført i Kunststen efter Tegning af Aage Nielsen-Edwin. Nøjagtigt to Aar efter Indvielsen fik Theresekirken ogsaa en Klokke. Saaledes stod den rustet til de opgaver, der maatte stilles til den”.

De opgaver, Theresekirken fik stillet, omfattede blandt andet at være søstrenes kirke, kirken for pigerne på Rygaards franske skole og så sognekirke for Sct. Therese sogn, som rettedes den 1. januar 1942. Rygaards Skole bruger stadigvæk kirken til morgensamling og skolemesserne.

Bygning fra 1935 stod uændret indtil 1954, hvor sidegangen og præsteboligen blev føjet til. Arkitekten var igen Alfred Cock-Clausen. Byggetilladelsen fra Gentofte Kommune lød: “Opførelse af en præstebolig med installation af centralvarme samt en lukket gang langs kirkebygningen og et cykelskur."

Sct. Therese menighed

Da menigheden blev “oprettet i h.t. biskoppelig Kundgørelse og kgl. Approb. d. 1. januar 1942” var menighedsstørrelsen indberettet som værende 350.

Julekoncert i den katolske Sankt Therese kirke til fordel for kirkens restaurering. Sankt Therese Kirke blev opført i 1935 som en nordfløj til hovedbygningen på den franske skole på Rygaard. Taget december 1970. Kilde: www.danskebilleder.dk.

Det er muligt at følge de første 30 år af Sct. Therese menighedens liv igennem Forhandlingsprotokollen for Forvaltningsraadet - det mødte dog ikke så ofte, omtrent en gang om året i årene fra 1943 indtil 1970. Rådet bestod af to lægfolk og sognepræsten, som var født forman, bistået af en regnskabsfører. Skønt præsten blev skiftet ud med mellemrum, var de to lægfolk de samme over hele perioden: Enoch Hjorth og Aage von Benzon. Regnskabsføreren var Lilian Hastrup, som var tilstede til de fleste af møderne, hvis hovedformål øjensynligt var at godkende regnskabet for det foregående år.

Det første menighedsråd valgt af menigheden, nu 377 stemmeberettiget fra 240 husstande, kom til i 1970, og mødereferaterne fra denne periode viser tydeligt, at lægfolket var interesseret i at deltage aktivt i sognearbejdet. Flere af de træk og traditioner, vi stadigvæk kender i menighedens liv, stammer fra disse år, for eksempel - kirkekaffe imellem søndagsmesserne, familiemesserne og den årlige Sct. Therese fest.

Assumptionssøstrene har altid været et bærende element i sognet, og det var med sorg at man erfarede at søstrene ville forlade Rygaard i 1988. Med det gav menigheden en tiltrængt opruskning, da det blev nødvendigt selv at sørge for blandt andet sakristanarbejdet og ikke mindst at organisere kirkekaffen, som hurtigt var blevet en institution. Søstrene overdrog kantinen og de to køkkener til sognets brug som menighedslokaler.

Assumptionssøstrene står i haven til den franske skole på Rygaard:
Madeleine Eugénie, mére; Marie Alberte, søster; Marie Ansgaria, søster; Marie Agnieska, søster; Marthe Eugénie, søster; Marie Oria, søster; Marie Godelieve, søster; Anne Madeleine, søster; Gabrielle de Supre Inc., søster; Marie Immaculata, søster; Anne-Emmanuel, søster; Bilhildis, mére; Béatrice, søster; Colette Marie, søster; Xavier Maria, søster; Marie Loyza, søster; Margrethe-Elisabeth, søster; Myriam Eugénie, søster; Maria Emilia, søster; Marie Mauricia, søster; Marie Didier, søster. Taget 1960 af ukendt fotograf. Kilde: www.danskebilleder.dk.  

Sct. Therese menighed har nu ca. 500 medlemmer over 16 år, fordelt på 314 husstande. Siden 1989 har Sct. Therese og Sct. Andreas sogne haft fælles præster. De to sogne har også fælles ungdomsarbejde, undervisning og Katolsk Ældre Klub.

Kirkens inventar

Døbefonten og døbefadet

Den første post, indført 11. januar 1943 på forvaltningsrådets første møde, i inventarlisten i forhandlingsprotokollen er: “Døbefont, en middelalderlig døbefont, der stammer fra den gamle Hornbæk Kirke. Døbefonten blev foræret til Biskop Suhr, som skænkede den videre til Sct. Therese Kirke. Døbefonten blev restaureret af Billedhugger Axel Theilmann for en Sum af Kr. 600,-, som blev betalt af en Velgører”.

Dernæst: “Døbefad af Messing. Tegningen blev udført af Benedictinerinderne paa Jagtvejen, og Arbejdet er udført af Cissellør Jetmar. Pris Kr. 400,-, som blev indsamlet i menigheden”.

Procession i den katolske Sankt Therese Kirke i anledning af 60-års jubilæet for assumptionssøstrenes ankomst til Danmark. Taget 10. oktober 1968. Kilde: www.danskebilleder.dk

Kirkebænkene

Men på mødet den 11. januar blev det også konstateret, at menigheden ejede ikke andet end døbefonten og døbefadet. Prædikestolen var udlånt til kirken af Mariahjemmet, og kirkebænkene var delvis lånt af den nedlagte Rosenkranskirke (de store bænke) og delvis fra søstrene (sidebænkene). Bænkene er stadigvæk i brug, men prædikestolen er blevet fjernet. Det blev den i forbindelse med, at det nuværende alter blev installeret i begyndelsen af 1970erne.

Orglet

Kirkens første orgel blev købt i foråret 1944 med penge lånt fra Sct. Therese Kirkes byggefond. Det nuværende orgel med 13 stemmer, stammer fra Högseröd Kirke i Sverige, og blev installeret i foråret 1979 af Frederiksborg Orgelbyggeri, med indvielse den 24. marts 1979. Menigheden selv samlede 90% af pengene til orglet. Resten var en gave fra Gentofte Kommune.

Statuerne

I 1952, skænkede en velgører sognet en ny statue af Sct. Therese, skåret i valnøddetræ af billedhuggeren Ejgil Vedel Smith. Den samme velgører gav sognet 30 lysestager af messing at anbringe på kirkebænkene på særlige festdage.

Statue skåret i valnøddetræ af billedhugger Ejgil Wedel Smith i 1952. Fotograf: Frode Lundsten.

Statuerne af Josef og Maria med Jesusbarnet fulgte med Assumptionssøstrene fra deres første hjem i 1908 på Amalievej, Frederiksberg, til Ordrup (1920-1930) og så til Rygaard. De var oprindelig hvide, men for at de bedre kunne harmonisere med den nye Theresestatue, blev de malet med en mørkere farve.

Korsvejen

Den nuværende korsvej, indviet den 25. november 1989, er den tredje, som har været opstillet i kirken. Bente Selsøe har malet motiverne, som er udskåret af Frithjof Johansen. Den forrige korsvej blev ødelagt, da den skulle tages ned ved en renovering af kirken i 1988.

Alteret

I 1958 blev det oprindelige alter ved bagvæggen erstattet af et nyt længere frem i koret. Den nuværende opstilling blev introduceret i 1969. Det nuværende tabernakel er udført af billedhuggeren Ejgil Vedel Smith.